Psychosociale & Life Skills aktiviteter
I INUA arbejder vi ihærdigt på at lære ungdommen at tage vare på sig selv. Det gør vi bla. ved at uddanne vores frivillige i metoder der skal give flere unge en indsprøjtning af selvtillid, selvværd og nogle færdigheder, de kan bruge til at skabe flere muligheder for sig selv og et meningsfuldt liv.
Psychosociale aktiviteter
Begrebet psychosocial består af ordene psykologisk og det sociale. Den psykologiske dimension er omkring det indre og de følelsesmæssige processer sammen med følelser og reaktioner. Det sociale aspekt inkluderer forhold, familie, fælles netværk, sociale værdier og kulturel praksis. Når man laver psychosociale øvelser/aktiviteter betyder det, at det fører til psychosocial støtte og udvikling for den enkelte.
Visionen bag den psychosociale metode er at styrke folks lyst til at tage vare på sig selv og andre, at forbedre deres fælles og individuelle selvtillid og forbedre deres evner til klare de udfordringer de står overfor nu og i deres fremtid.
Når psychosocial støtte er sammenkædet til sportsaktiviteter, betyder det at hver aktivitet har fokus på psychosocial udvikling ved at kombinere sport, leg og sjov. Disse ting har en betydning for kommunikation, selvbevidsthed, samarbejde, tillid, logisk tænkning og motoriske færdigheder.
Life skills aktiviteter
KRK-INUA har også fokus på udviklingen af såkaldte Life Skills blandt de unge. Life Skills aktiviteter styrker handlekompetencer til at møde og klare sig igennem de udfordringer, som man kan komme ud for som et ungt menneske. Det er en håndterbar og tilgængelig måde for de unge frivillige i INUA at få og videregive viden og læring til deres jævnaldrende – samtidig med, at de har det sjovt sammen.